23948sdkhjf

Dansk landechef avancerer i milliardbryggeri

Det er en særdeles velkendt profil i Danmarks næststørste bryggeri, Royal Unibrew, som med øjeblikkelig virkning har fået en både ny og lang titel som corporate vice president, global partnerships & commercial transformation.

Kasper Ryttersgaard har nemlig været dansk landechef for bryggerikoncernen med hovedsæde i Sjællandske Faxe i næsten fire år og samlet tilbragt 16 år i virksomheden.

Der er tale om et helt nyt ansvarsområde, hvor den kommercielle udnyttelse af Unibrews voksende antal partnerskaber skal maksimeres på tværs af landegrænserne.

- Kasper har spillet en central rolle i at løfte Royal Unibrews danske forretning. Som general manager har Kasper vist stærkt lederskab og opnået imponerende resultater med sin kommercielle tankegang og evne til at skabe stærke relationer. At Kasper nu fortsætter sin karriere i spidsen for vores nye global partnerships & commercial transformation team er en stor gevinst for Royal Unibrew, siger Lars Jensen, som er adm. direktør i Royal Unibrew i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078