23948sdkhjf

Nedturen er vendt: Økologiske fødevarer sælger igen bedre

Inflationens jerngreb om danskernes forbrug, der begyndte med Ruslands invasion af Ukraine for to år siden, er nu langsomt ved at slippe.

Det sidste halve års tid er der således flere fødevarevirksomheder, der har noteret sig, at deres økologiske salg igen er ved at komme op i omdrejninger - efter en brat nedtur fra 2022.

Og nu har økologernes organisation Økologisk Landsforening ifølge Børsen præsenteret nye tal fra analysefirmaet Kauza, der tyder på, at bunden er passeret. Salget af øko-varer lå blandt andet i december sidste år over samme måned i 2022.

- Faldet i forbruget af økologiske fødevarer er stoppet, og nu går det den anden vej efter en periode, hvor forbrugerne har følt sig pressede på pengepungen. Jeg er overbevist om, at vi kommer tilbage til de tocifrede, årlige vækstproducenter, vi havde i mange år, før coronapandemi, inflation, krig og usikkerhed ændrede billedet, siger markedschef Carsten Ahrenfeldt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064