23948sdkhjf

Fiskefabrik har kaldt torskefars retur

Fiskevirksomheden Scanfish Danmark i Hanstholm har kaldt et par Salling Torskefars retur som følge af en fejlmærkning, oplyser Fødevarestyrelsen.

Produktet, der er ferskt og vejer 400 gram, er mærket som glutenfrit, men det indeholder hvedemel.

Scanfish har selv konstateret, at torskefarsen er mærket med forkert etikette på forsiden, hvor det fremgår, at produktet er glutenfrit. På bagsiden fremgår det af den korrekte ingrediensliste, at produktet blandt andet indeholder hvedemel.

Det tilbagekaldte produkt har bedst før-datoerne 20 og 21. februar 2024 og er solgt i Føtex- og Bilka- butikker i hele landet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078