Ny Bisca-ejer ser store muligheder udenfor Danmark
Dansk industrielt bagværk har en fremtid for sig på markeder langt hjemmefra.
Den konklusion er svær at komme udenom, efter at så forskellige virksomheder som Kohberg Bakery Group og Bisca har fremlagt 2023-regnskaber og luftet forventninger til øget eksport som drivkraft for væksten i den nære fremtid.
Kohbergs nye topchef Søren Bender Egesborg nåede allerede sidste år at løfte sløret for et nyt eksportfokus, og det blev gentaget i går i forbindelse med det nye regnskab.
Læs også Brødgigant på vej mod milliarden tredobler overskuddet (food-supply.dk)
Læs også Ny Kohberg-direktør har planen klar: Vil lære amerikanere at spise rugbrød (food-supply.dk)
For Biscas vedkommende steg omsætning udenfor Danmark allerede sidste år med 27 procent til 168 millioner kr. med Nordamerika og Fjernøsten som drivere. Der er store forventninger til yderligere eksportvækst i de kommende år.
Læs også Stærkt forbedret drift: International vækst i kagegigant under forandring (food-supply.dk)
Eksport-linjen ser kun ud til at blive fortsat under en ny ejer, den danske kapitalfond Erhvervsinvest, som har indgået en købsaftale med norske Scandza om overtagelse af Bisca.
Franske vafler fylder hul i fjerne markeder
Handlen er ikke formelt godkendt, men det skulle ifølge den kommende ejer, Erhvervsinvest, være en formalitet, fordi Biscas produkter er nogle helt andre end dem, som den danske kapitalfond står bag i sine andre fødevarevirksomheder, Delika Food Group og Samsø Syltefabrik.
Læs også Vender hjem: Småkagegigant skifter ejer i markant handel (food-supply.dk)
Til Fødevarewatch siger Thomas Marstrand, som er ledende parter i Erhvervsinvest:
- Som vi har forstået på ledelsen i Bisca, er franske vafler et unikt produkt på de markeder. De findes ikke i forvejen i USA eller i Østen. Vi tror på et hul i markedet. Det er Bisca allerede i gang med at bevise.