23948sdkhjf

Det sker: Sund sæsonmad i kantinen

I forbindelse med Food Festival på Tangkrogen i Aarhus afholder Region Midtjylland et dagsseminar om sund kantinemad.
Efterspørgslen efter sund og velsmagende kantinemad har aldrig været større og det vil Region Midtjylland gerne understøtte og stimulere. Region Midtjylland har derfor taget initiativ til et inspirationsseminar, der afvikles i forbindelse med Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

Sammen med kantineledere og deres chefer i regioner, kommuner og private virksomheder har du nu mulighed for at få inspiration til sund og velsmagende sæsonmad.

- Vi ser kantinelederne som centrale figurer, når det gælder om at påvirke folkesundheden i forhold til den mad, vi spiser. Netop personalekantinerne kan præsentere nye råvarer, nye retter og nye smagskombinationer for deres gæster, som så kan tage ideerne med hjem og bruge dem i deres daglige madlavning, siger udviklingskonsulent Lars Dyrløv Madsen fra Region Midtjyllands fødevareteam.

Ud over den sunde og velsmagende sæsonmad har arrangementet fokus på lokale råvarer og produkter, og deltagerne på seminaret vil møde flere kantineledere, der har erfaringer med at omlægge til et sundere og mere sæsonpræget sortiment, der også inddrager lokalt producerede varer - uden at det er gået ud over økonomien.

Regionsrådformand Bent Hansen vil åbne seminaret, og blandt oplægsholderne er desuden tv-kokken Claus Holm samt Jane Bagger, der er sundhedsgastronom, kogebogsforfatter og står bag hjemmesiden smagforsundhed.dk.

Inspirationsarrangementet afholdes den 6. september 2013 kl. 9.00-15.30. Tilmelding skal ske til Region Midtjylland senest den 30. august 2013.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109