23948sdkhjf

Ungt mosteri opgraderer før æblesæson

Første sæson blev en stor succes. Nu har ejerne bag æblemostsuccesen Most Have opgraderet mosteriet for at kunne følge med efterspørgslen til den kommende sæson.
De to iværksættere Martin Ole Sørensen og René Hansen er begge kokke-uddannet, men bruger fritiden til at producere æblemost i eget mosteri i Sønder Vilstrup. I år er blot anden sæson, men efterspørgslen sidste år var så enorm, at de to mosteri-ejere i løbet af sommeren har foretaget flere investeringer forud for den kommende sæson. Det skriver JV.dk.

- Syd- og Sønderjylland tog virkelig godt imod os i vores første sæson, kunderne er allerede begyndt at spørge efter den næste høst. Vi lover, at vi er i fuld gang, vi mangler sådan set blot, at æblerne bliver klar til at blive høstet, forklarer Martin Hansen til JV.dk.

Han røber desuden, at Most have i år vil præsentere en nyhed, som også er most - lavet på 100 pct. æbler. Mostproduktionen er i øvrigt baseret på sorterne aroma, elstar og gråsten, alle håndplukkes i Aarøsund Æbleplantage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112