Salg af virksomhed til bestemt køber
I en ny artikelserie sætter Food Supply fokus på de juridiske aspekter i forbindelse med et generationsskifte i en virksomhed.
Denne artikel er skrevet af Flemming Keller Hendriksen, men du er velkommen til at kontakte os begge for uddybning.
1. Planlægning
Når man overvejer at træde tilbage fra driften og overlade den til en anden, er det essentielt at finde den rette køber.
Ofte har sælger opnået kendskab til køber gennem sit netværk, eller man har antaget en virksomhedsmægler, men ligegyldig hvilken proces man går igennem for at finde køber, skal man naturligvis finde ”den rette køber”, hvis et sådan begreb ellers kan siges at eksistere.
For den rette køber er der større merværdier, end hvis virksomheden sælges til en person, der ikke kan udnytte produktionsapparatet eller den oppebårne goodwill i tilstrækkelig grad. Den rette køber kan måske inddrage aktiverne i en bestående produktion eller på anden måde sammenlægge dem med noget der allerede er i drift, og opnå synergieffekter. Eller måske har den rette køber samme uddannelse som sælger og passer godt ind i jargonen og kundemassen. Ligegyldigt hvilke synergieffekter der kan opnås, er det klart, at jo større værdi virksomheden har for køber, jo mere er køber alt andet lige villig til at give for den.
Der er altså en opgave i at finde den rette køber, og ofte kan der være flere gode købere i sigte.
I denne artikel stiller vi skarpt på et salg, der sker til en køber, man har udset sig på forhånd.
Alt efter virksomhedens type og størrelse kan det være en medarbejder eller et familiemedlem, eller det kan være en ekstern person i netværket. Det kan også være, at man har søgt meget bredt og fået en interessetilkendegivelse fra en potentiel køber, man ikke kender.
2. Skal jeg sælge selskabet eller alene aktiverne?
Driver man virksomhed i selskabsform er første overvejelse, om man skal sælge virksomheden ud af selskabet og beholde dette, i hvert fald i første omgang, eller om man bare skal sælge aktierne eller anparterne.
Ved overdragelse af ejerandele i form af aktier eller anparter sælger ejeren – det kan være en fysisk person eller et selskab (ofte et holdingselskab) – ejerandelene til en anden fysisk eller juridisk person. Som udgangspunkt består den overdragne virksomhed udadtil helt uændret med samme cvr-ummer, navn osv.
Ved overdragelse af aktiver sælges aktiverne ud af virksomheden. Alt efter salgets omfang tilbagestår der herefter et mere eller mindre tomt selskab.
Om den ene eller den anden form skal vælges afhænger af en lang række konkrete faktorer.
Salg af ejerandele har den fordel, at overdragelsen kan ske successivt, hvorved sælger kan bevare en ejerandel. Salg af aktiver har omvendt den fordel, at køber kan ”plukke” de akti-ver, som køber vil have og lade resterne blive hos sælger i den tidligere virksomhed. Sidstnævnte kan også være en måde at begrænse sin risiko som køber.
Hvis der knytter sig en række immaterielle rettigheder til virksomheden, herunder eksempelvis varemærker, ophavs-, patent- eller designrettigheder kan en overdragelse af ejerandele være at foretrække, idet man i så fald undgår at skulle beskrive og afgrænse de immaterielle rettigheder som aktiver i overdragelsesaftalen.
Der indgår naturligvis også skattemæssige overvejelser i forbindelse med valget af overdragelsesmetode.
3. Det indledende arbejde med køberen
Sælger og køber vil sammen gennemgå virksomheden mere eller mindre uformelt.
I den mest uformelle version vil sælger tilrettelægge det hele for køber og på et tidspunkt forelægge køber en overdragelsesaftale, som køber vil gennemgå og ultimativt skrive under på, men i langt de fleste tilfælde vil køber skulle gennemgå virksomheden med sælger. For det meste ved medarbejderne (eller de øvrige sådanne) ikke noget, og det er for det meste forkert at inddrage dem og fortælle dem, at en overdragelse er undervejs, da det skaber utryghed.
Normalt er hele forløbet dybt fortroligt, selvom det er relativt uformelt. Man vil dog naturligvis hyppigst alliere sig med revisor og banken og inddrage en advokat til at vejlede om kontrakter og processer og ikke mindst skat.
I den mere formelle stil, vil der være meget klare og udtrykkelige rammer og frister for undersøgelse og prissætningsmodeller og parterne er bundet op på hinanden efter aftalte principper. F. eks. kan der være en aftale om, at køber har eksklusivitet til et eventuelt køb så sælger ikke kan sælge til andre, i en bestemt periode, mens køber undersøger virksomheden, og til gengæld har køber påtaget sig tavshedspligt og en række andre forpligtelser. Det betrygger mange.
Ofte finder man en harmonisk mellemvej mellem det helt uformelle og det strikte formelle. Man vil normalt lave en fortrolighedserklæring som køber skal tiltræde, så han påtager sig ikke at fortælle hverken medarbejdere eller virksomhedens omverden, at virksomheden er til salg og at han overvejer at købe den.
Hovedformålet med forløbet før overtagelsen finder sted, er at sikre, at køber ved, hvad han køber, at købesummen bliver passende, og at der ikke er usikkerhed om værdien af det solgte (aktivernes værdi sikres) og at der ikke opstår et uventet skattetilsvar. Altså, ingen overraskelser. En virksomhed er en kompliceret størrelse, og tryghed og sikkerhed i overdragelsen af den kræver derfor indsigt og påpasselighed.
4. Overtagelsesaftalen
Når sælger og køber er kommet overens om de store linjer, skal der udarbejdes en overtagelsesaftale. Forhandlingen af aftalen kan tage lidt tid, og mange nye punkter dukker gerne op, når ordene skal på tryk. Undertiden er det nødvendigt at gå meget i detaljer for at sikre, at der er taget højde for fremtidige udviklinger i aftalen, så der ikke opstår nogen overraskelser, der kan skabe uenighed og utryghed og i værste fald betyde, at handlen falder til jorden. Aftalen vil være et resultat af købers og sælgers strategi og behov. Det er afgørende, at den konciperende advokat har indsigt i denne slags handler for at kunne regulere det, der er vigtigt, og regulere det præcist.
Aftalen skal indeholde regulering af en lang række forhold, herunder også sælgers garantier og erklæringer, som jeg vil komme ind på nu, og købesummen og dens berigtigelse, som jeg vil beskrive mere uddybende i næste afsnit.
Som sælger skal man være opmærksom på, at der er asymmetri mellem ens egen viden om virksomheden og købers viden om virksomheden. Køber vil få større indsigt ved at lave en due diligence, men dels vil det kunne være meget dyrt at være meget grundig i alle aspekter og dels kan køber ikke føle sig sikker på at have opdaget alt.
Derfor vil en køber typisk afkræve sælger en række garantier eller erklæringer om virksom-hedens status, historik og drift. Det kan være fra garantier om, at sælger overhovedet er berettiget til at sælge aktierne og at aktierne ikke er pantsat, til at der ikke er mistet væsentlige kunder i det sidste år eller at der ikke verserer retssager eller er varslet skattesager mod virksomheden. Undertiden er der tale om et helt katalog af garantier, undertiden kun nogle få. Hvor mange garantier der skal afgives afhænger blandt andet af forhandlingsstyrke, købers forudgående kendskab til virksomheden, og parternes præferencer.
Endvidere vil køber typisk kræve, at sælger påtager sig en konkurrenceklausul, så køber sikrer værdien af det købte.
5. Købesummen og dens berigtigelse
Det er normalt, at den udsete køber ikke umiddelbart råder over beløb, svarende til hele købesummen.
Han kan herefter vælge at låne pengene i et pengeinstitut, og betale sælger kontant med disse lånte midler, men for det første er det ikke givet, at pengeinstituttet vil anerkende ham som kreditværdig for hvad der ofte er et stort beløb, selvom de kan få pant i aktierne eller anparterne, og for det andet er det en dyr løsning at lånefinansiere købet privat.
Et alternativ kan være at få en investor med. Der findes muligheder for at finde investorer, men disse vil i sagens natur have et afkast på deres investering, som så skal forhandles. Jeg har været ude for handler, der efter at der er anvendt mange penge på rådgivere, går i vasken, fordi investorerne og den egentlige køber ikke har samme tidshorisont eller ikke kender hinanden og ikke har samme præferencer, når der forhandles på de fine parametre. Men eksterne investorer er absolut en mulighed, hvis man køber en god virksomhed.
Andre benytter sig af sælgerfinansiering, som i realiteten går ud på at sælger helt eller delvist først får købesummen senere. Man foretager måske en udbetaling og supplerer med et gældsbrev, sikret med pant i aktierne eller anparterne.
Ofte er dette kombineret med en earn-out ordning, som gør købesummen afhængig af resultaterne i virksomheden efter overtagelsen. En earn-out ordning kan umiddelbart synes meget rimelig – virksomheden viser sin værdi for køber før det bliver afklaret, hvad sælger skal have for den – men omvendt indeholder denne værdiansættelsesmodel den svaghed for sælger, at han, i hvert fald i udgangspunktet, overlader magten til at fastsætte købesummen til køber, der jo regerer i virksomheden i den periode, der ligger til grund for købesumsfastsættelsen. Man skal derfor være meget påpasselig med konciperingen af bestemmelser om earn-out. Dels bør man bruge grundlag, der ikke kan sættes i tvivl, og som køber ikke kan forrykke på, og dels bør sælger i det mindste have indsigt i driften efter overtagelsen.
Sælgerfinansiering er nu og da en mulighed, men dels løber sælger alt andet lige en risiko for helt eller delvist ikke at få pengene, dels er pengene måske mindre værd ud i fremtiden end nu (man kan naturligvis regulere på købesummen efter rentesatsen i samfundet og tiden for betalingen), og dels kan det jo være, at sælger har brug for penge nu og her. Hvis salget udløser en skattebetaling kan det være, at sælger får brug for penge, køber endnu ikke har.
Man skal ikke forveksle delvis sælgerfinansiering med de såkaldte escrow- eller depotordninger. Selvom køber overfører hele købesummen på overtagelsesdagen vil køber have en interesse i at holde fast i nogle af pengene til sikkerhed for, at sælgers garantier og erklæringer er korrekte.
Det er således ikke usædvanligt, at en køber vil kræve, at man deponerer en del af købe-summen i en bank i sælgers navn med klausul om, at de kun frigives hvis sælgers garantier og erklæringer eller noget andet i kontrakten stadig er korrekte, og at dette f. eks. vurderes efter 6 og 12 måneder. For eksempel frigives 50 % af købesummen med det samme, 25 % efter 6 måneder og de sidste 25 % efter 12 måneder. Det er helt essentielt, at disse klausuler er knivskarpe så der ikke opstår tvivl om, hvad der udløser frigivelse, og hvad der udløser tilbagebetaling til køber, og hvilke beløb vi så taler om.
Med de nuværende skatteregler kan overdragelse også lade sig gøre ved en igennem de senere år ofte anvendt mulighed, der går ud på, at den bestående aktionær beholder sine aktier, og laver om i vedtægterne, så de er A-aktier, der er udbyttebærende, mens den nye aktionær nytegner aktier, der er B-aktier og ikke er udbyttebærende. Typisk vil A-aktierne også give flere stemmer end B-aktierne, så det er den gamle aktionær, der har magten indtil den nye aktionær kan købe ham ud. Hvis man opretter aktieklasser og tilpasser vedtægterne på et tidspunkt, hvor der kun er en aktionær i selskabet, sker der ingen formueforskydning mellem aktionærerne, så det accepterer SKAT normalt.
Man skævdeler altså for at sælger kan få penge for sine aktier, optjent gennem driften.
Størrelsen af det forlods udbytte hænger sammen med værdien af virksomheden, der langsomt vil tilgå sælger, og ofte indlægger man en forrentningsfaktor og tidsbegrænser den forlods udbytteret. Efter udløbet af tidsbegrænsningen kan køber derpå købe A-aktierne til kurs 100.
Man bør normalt vælge at få et bindende svar fra SKAT på værdien og modellen for at undgå, at SKAT senere anfægter, at der er sket overdragelse af værdier til de rigtige priser, og man bør være grundig med at tænke igennem, hvad der sker, hvis virksomheden ikke kan indtjene de budgetterede beløb, så sælger får det han skal indenfor den forudsatte tid, og man bør være påpasselig med at stille de rigtige spørgsmål til SKAT i den forbindelse.
Udfordringen med aktieklasse/udbytte-modellen er blandt andet, at der går nogle år, før sælger har fået sin købesum, og at sælger har inddraget køber i påvirkningen af driften inden da, og der er mange sælgere, som, når de når dertil, hellere vil ud med det samme i stedet for at skulle blive i virksomheden.
Men planlægger man generationsskiftet i god tid er der mindre til hinder for, at man i de måske sidste 4-5 år af sin tid med virksomheden driver den sammen med den, der skal fortsætte den.
I den periode, hvor man er flere ejere, er det vigtigt at få overvejet og indgået en ejeraftale, der tager stilling til stemmeret og udbytteret under det fælles ejerskab og fastsætter gensidig forkøbsret og måske tager stilling til forhold som særeje, arbejdsindsats, og udtræden/exit, og at få tilpasset vedtægterne tilsvarende.
6. Succession i sælgers skatteposition
Ofte vil man også vælge at neutralisere sælgers eventuelle skattepligt ved salg med avance.
Hvis der er tale om salg til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, eller salg til medarbejdere, der har været i virksomheden svarende til fuldtid i mere end 3 ud af de seneste 5 år, vil køber kunne succedere i sælgers skattebyrde, hvilket medfører, at sælger ikke skal betale skat, og køber overtager den skatteposition, sælger havde.
Dette gælder både ved salg af en erhvervsvirksomhed, der er personligt ejet, og af aktier og anparter i et selskab. Det er dog for aktie- og anpartssalg en betingelse, at det er mindst 1 % af aktie- eller anpartskapitalen der overdrages, og at der ikke er tale om pengetanke.
Der kan ikke succederes i en virksomhed, der overvejende udlejer fast ejendom. Udlejning til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrug, betragtes ikke som udlejning af fast ejendom og udelukker således ikke i sig selv succession.
Det er måske værd at bemærke, netop hvad angår medarbejdere, at disse kun kan succedere i skattepligten, for så vidt angår den virksomhed de arbejder i. Har virksomheden for eksempel til huse i en ejendom, der er ejet af en anden separat virksomhed, kan medarbejderen ikke succedere i sælgers skattemæssige stilling for så vidt angår ejendommen, selvom de to virksomheder ultimativt er ejet af samme person.
7. Efter underskrivelse
Når overtagelsesaftalen er underskrevet, vil man ofte samtidig have en tidsplan for det videre forløb, herunder vil der ofte være nogle betingelser, der nu skal forsøges opfyldt, før overtagelse kan finde sted. Det kan være, at enkelte aftaler indeholder change-of-control klausuler, hvor aftalen betragtes som misligholdt, hvis aftalepartneren ikke godkender en overdragelse af aktier og anparter. Eller at noget finansiering skal falde på plads, eller at en undersøgelse skal være færdiggjort. Mulighederne er mange, men det korte af det lange er, at tit overdrages virksomheden ikke samme dag, som man underskriver aftalen. Man vil ofte senere holde et ekstra møde, man kan kalde for et closingmøde. Her påser man, at betingelserne i mellemtiden er opfyldt, laver et referat, som parterne underskriver, og overdrager ofte også virksomheden mod betaling af købesummen, alt efter parternes aftale.
Hyppigt vil man i øvrigt opleve, at køber er interesseret i at sælger fortsat er i virksomheden i en periode for at knytte kunderne til køber, og denne tilstedeværelse kan være meget vigtig for, at handlen bliver en succes.
En god handel kræver forberedelse og grundighed og på grund af kompleksiteten kendskab til mekanismer og muligheder, ikke mindst i forhold til at skaffe finansiering og i forhold til beskatning.
Artikelserien består af fire artikler, som bringes de kommende onsdage. I den første artikel belyste vi forberedelsen, både i forhold til salg af virksomhed og i forhold til generationsskifte. I den anden artikel belyser vi virksomhedsoverdragelsen ved salg til en på forhånd udset køber, i tredje artikel beskriver vi nogle muligheder, hvis man har flere mulige købere i sigte, og i fjerde artikel ser vi overdragelsen fra købers side.
Erfaringer med generationsskifte?
Redaktionen hører gerne fra dig, hvis du har gode eller dårlige erfaringer i forbindelse med et generationsskifte, som du ønsker at fortælle mere om. Kontakt os på denne e-mail.
Redaktionen hører gerne fra dig, hvis du har gode eller dårlige erfaringer i forbindelse med et generationsskifte, som du ønsker at fortælle mere om. Kontakt os på denne e-mail.
Artiklen er en del af temaet Generationsskifte.
