23948sdkhjf

DanGrønt indstiller tørringsvirksomheden

DanGrønt Products A/S indstiller sin tørringsvirksomhed i Gredstedbro ved Ribe ved udgangen af oktober.
I de seneste år er støtteordningerne til bl.a. tørring af grønt blevet afviklet. Parallelt hermed har DLG, som ejer Dangrønt, afviklet de fire produktionssteder, så der i begyndelsen af 2013 kun blev tørret græs og lucerne ved fabrikken i Gredstedbro.

- Vi kan ikke finde tilstrækkelig lønsomhed i produktion af grønne produkter, og vi har derfor besluttet at indstille tørringen af grønne afgrøder i DanGrønt med udgangen af 2013, siger Vagn Hundebøll, direktør for Supply i DLG.

Indstillingen af tørringsvirksomheden berører i alt otte medarbejdere, hvoraf tre allerede er genplaceret, og en lignende løsning søges for de sidste medarbejdere.

DanGrønt blev stiftet i 1994 som en fusion mellem DLG, Haderslev Amts Grønmelsfabrik og Ølgod Grønt A/S. Siden indgik både Tørrecentralen Vestjylland og Ribe Amts Tørrestation i fusionen. På sit højeste blev der produceret ca. 120.000 tons kvægfoder i DanGrønt. Anlæggene i DanGrønt vil blive anvendt andetsteds i DLG’s driftsorganisation.

DanGrønts hestefodervirksomhed, der er placeret i Ølgod, fortsætter uændret.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078