23948sdkhjf

Danone vil lukrere på sundhedstrends for at fortsætte vækst

Forbrugerne er blevet vilde med proteinholdige produkter, og det skal være med til at sikre væksten hos den franske fødevarevirksomhed Danone.

Det skriver Bloomberg News, efter at selskabet netop har fremlagt regnskab for første kvartal.

Her voksede det sammenlignede salg mere end ventet, og det giver tro på mere for selskabet.

Ifølge topchef Antoine de Saint-Affrique forventer man særligt at kunne høste potentialet fra forbrugernes stigende trang til at følge sundhedstrends. På sociale medier støder man gerne på promoveringen af proteinholdig yoghurt og vigtigheden af "gut health", som oversat betyder et sundt tarmsystem. Og det er guf for yoghurtproducenten.

Dermed fastholder man forventningen om en samlet vækst i salget på 3-5 pct. for året. I første kvartal steg salget 4,3 pct. til 6,8 mia. euro., som var højere end analytikernes forventede fremgang på 3,9 pct., viser estimater fra Bloomberg.

Samtidig indikerer en stigning i det såkaldte volumenmix på 1,9 pct., at forbrugerne også er begyndt at vælge de dyrere mærker fra selskabet.

Antoine de Saint-Affrique har desuden stor tiltro til det kinesiske marked, når det kommer til vækst. Det skyldes delvist en kinesisk befolkning, der gradvist bliver ældre, hvilket kan give større efterspørgsel efter særlige næringsholdige produkter, skriver Bloomberg. Hertil viser salgstal for Kina, at regionen med det kinesiske marked oplevede en vækst på 10 pct. fra netop de mere næringsholdige produkter og fra modermælkserstatning.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064