DC-chefer også ned i løn
Ledelsen i Danish Crown kommer også til at gå ned i løn for at redde DC Pork.
- Jeg forventer, at de bidrager med den samme procentsats. Det er det, vi hele tiden har snakket om. Blandt slagteriarbejderne har vi også forskellige lønninger. Men procentmæssigt bidrager folk med det samme, siger Lars Mose, formand for tillidsmandskollegiet på Danish Crown til avisen.
Men forhandlingerne med ledelsen er ikke på plads endnu. Koncernens fabrikschefer, topledelsen i DC Pork og Danish Crowns adm. direktør, Kjeld Johannesen, har alle givet tilsagn om at gå ned i løn, men ikke konkretiseret hvor meget.
- Vi ville aldrig få aftalen igennem, hvis lederne ikke bidrager. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, kan man vel forestille sig, hvad
der sker på slagterierne. Og hvem, der har skylden? Det ville aldrig nogensinde gå. Så ville Danish Crown være meget utroværdig, lyder det videre fra Lars Mose.