23948sdkhjf

Øget aktivitet og markant vækst: Fryserproducent mere end fordobler millionoverskuddet

Aalborg-virksomheden Scanico har øget både aktiviteten, bruttoresultatet og bundlinjen i 2023

Scanico, der specialiserer sig i udvikling, produktion og salg af maskiner i rustfrit stål, primært til fødevareindustrien, har haft et tilfredsstillende år, hvor man i årsrapporten kan se fremgang på både top- og bundlinje samt i virksomhedens aktivitetsniveau.

Bruttoresultatet er steget fra 69,2 mio. kr. til 92,1 mio. kr., mens overskuddet er mere end fordoblet, da det landede på 21,6 mio. kr., hvor det lød på 9,5 mio. kr. året før.

I virksomhedens årsrapport fremgår det at regnskabsåret har været præget af en generel øget aktivitet i forhold til året forinden, som ikke knytter sig til noget enkelt geografisk marked.

Derudover står der også, at ledelsen anser periodens aktivitet og resultat som tilfredsstillende, og resultatet er i tråd med forventningerne for 2023, hvor der blev forventet et resultat i niveauet 15-22 mio. kr.

Forventningen fremover er at Scanico stadig vil opleve et øget aktivitetsniveau og at resultatet i 2024 vil ligge i størrelsesordenen 20-30 mio.kr.

Egenkapitalen lyder på 37,1 mio. kr. og i årsrapporten fremgår det at Scanico i 2023 gennemsnitligt havde 83 fuldtidsansatte. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063