Kritik: Fødevarestyrelsen er blevet bureaukratisk
I ny bog om fremstillingsvirksomhedernes rammevilkår efterlyser virksomheder større fokus på løsninger.
Ardo-direktør: Vi savner større smidighed
- Min fornemmelse er, at Fødevarekontrollen i Danmark er blevet lovlig bureaukratisk og rethaverisk. F.eks. har de påpeget, at vi ikke på vores hjemmeside må skrive, at det er sundt at spise dybfrosne grøntsager. Det kan angiveligt misforstås i retning af, at det så skulle være usundt at spise ferske grøntsager. Den slags detaljer har man altså tid til at følge med i, siger Ardos direktør Carsten Aalund, i bogen, der er skrevet af senior journalist Carsten Steno, Berlingske og udkommer på CEPOS Forlag 16. september.
Ardo producerer dybfrosne grøntsager under navnet Frigodan. Virksomheden er belgisk ejet, har hovedkontor i Nyborg og produktion i Orehoved på Falster.
Carsten Aalund giver også et andet eksempel på styrelsens manglende smidighed:
På et tidspunkt løb Ardo tør for peber. Det importeres normalt fra Portugal på godkendte tilladelser i EU-regi. Men en overgang kunne portugiserne ikke levere. I stedet importerede Ardo et kvantum peber fra Tyrkiet. To containere kom til Danmark.
Det er ikke ulovligt at importere peber fra Tyrkiet, men Fødevarestyrelsen skal notificeres. Det havde Ardo ikke gjort, da man ikke vidste det. Styrelsen opdagede det, da man kom på besøg.
Ardo havde selv kontrolleret peberet fra Tyrkiet for pesticider. Man tilbød nu styrelsen at foretage en sådan prøve, men styrelsen forlangte, at peberet skulle destrueres eller sendes retur. I de øvrige Ardo-lande bad myndighederne bare om resultaterne af en pesticidanalyse. Så var alt i orden. Den danske styrelses adfærd kostede Ardo 300.000 kr. på bundlinjen.
Stryhns: Fødevarekontrollen spænder ben
Også adm. direktør Kristian Kornerup Jensen fra Stryhns, at Fødevarekontrollen bliver stadig mere bureaukratisk.
- Vi er grundlæggende selv interesserede i en høj kvalitet og standard. Vi har en kvalitetssikringsafdeling på seks personer, hvis opgave er at sikre og kontrollere vores kvalitet.Vi mener sådan set, at vi kunne anvende de samme ressourcer mere innovations-orienteret, men Fødevarestyrelsen og de regler, der følges, giver et stort administrativt bureaukrati. Bl.a. med meget omfattende indrapporteringer af forhold, som har helt marginal betydning i vores virksomhed, siger han i bogen.
De to fødevarevirksomheders observationer genkendes hos direktør for DI-fødevarer Ole Linnet Juul.
- Det burde være sådan, at Fødevarestyrelsen så sig selv som en del af en vækstdagsordenen. Der er positive takter i fødevarestyrelsen nye strategiske pejlemærker, men vi så gerne, at styrelsen havde større fokus på løsninger i konkrete situationer - og på transparens. En sådan ny kultur kræver hårdt arbejde og plads til selvkritik.
- Vi mener også, der er behov for at sætte fokus på både omfang og ressourceforbrug i den offentlige kontrol. Det er ikke naturgivent, at den offentlige fødevarekontrol har en ramme på 1.675 personer - og timetakster på over 2.000 kr., som betales af virksomhederne, siger Ole Linnet Juul.
Fødevarestyrelsen: Vi kan ikke genkende kritikken
Hos Fødestyrelsen afviser man kritikken.
- Fødevarestyrelsen er først og fremmest en kontrolmyndighed, men vi lægger stor vægt på også at vejlede vores kunder. Det billede, der bliver tegnet her, svarer ikke til det overordnede billede vi har af omverdenens syn på os. Da vi i foråret afholdt en brugerdag, fik vi mange positive og fremadrettede tilbagemeldinger på vores arbejde, og vi ser virksomhederne som vores samarbejdspartnere, siger kunde- og udviklings-direktør i Fødevarestyrelsen Annelise Fenger.
