23948sdkhjf

Ø-producenter med succes

Skarø Is og Læsø Salt er begge eksempler på to succes-virksomheder, der aldrig var blevet til noget på fastlandet.
Succesen hænger nemlig uløseligt sammen med den idylliske historie, som tilhører produktet. Det mener i hvert fald Bent Hestehave, direktør i Læsø Salt, skriver Berlingske fredag.

Lokaliteten er produktets sjæl
- Man kunne i teorien godt fragte vandet ind til fastlandet og syde salten, men den gode historie hører sammen med produktet, siger direktør i Læsø Salt, Bent Hestehaven til avisen.

Britta Tarp, der fik ideen til Skarø Is i 2005, er fuldstændig enig. Isproduktionen i eget køkken har udviklet sit til et nationalt eventyr, der endda rækker helt ud til Singapore Airlines.

- Det kan være, at det bliver nødvendigt at flytte dele af virksomheden ind til Fyn, hvis logistikproblemerne bliver for store. Men den kreative del af udviklingen forlader aldrig Skarø. Det ville være ligesom at flytte hjertet af virksomheden, siger Britta Tarp til Berlingske.

Øer skaber iværksætterrum
Filosof Jørgen Rasmussen vurderer at der er et uudnyttet ø-potentiale for at generere endnu flere gode forretningsideer. Og øerne bør profilere sig som et rum, der kan generere kreativitet og iværksætteri.

- Kreativiteten opstår, når man skaber nogle rum på øerne, hvor der er synlige grænser. Det har nutidsmennesket i en urbaniseret verden med 140 i timen på motorvejen brug for. Alting er blevet grænseløst, er Jørgen Rasmussens kommentar til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078