To tidligere vindere vil igen hædres for Danmarks bedste hotdog
De to seneste års vindere af Hotdog DM er begge med igen, når Danmarks bedste hotdogkreatør søndag 8. september bliver kåret på Food Festival i Aarhus.
Vinderen fra 2022, Restaurant Fauna fra Aalborg, og aarhusianske Restaurant Et, der sejrede sidste år, får 12 konkurrenter, når konkurrencen bliver fyret af på sidstedagen af den store madfestival:
Den Hvide Hest fra Kolding, Restaurant Malt fra Aarhus, Restaurant Holly fra København, Hotel Ny Hattenæs fra Silkeborg, Madzenbar fra Kolding, Restaurant Det Røde Pakhus fra Rønne, Nordby Kro fra Samsø, Bistro RK fra København, Espehus Kro fra Rødovre, Restaurant Surt & Sødt fra Nakskov, Sdr. Bjert Kro & Beanster Baker fra Bjert samt et hold, der kalder sig "Ænderne op bukserne ned".
Også i år kommenteres konkurrencen af komiker, tv-vært og madelsker Timm Vladimir, mens vinderen udpeges af "et kvalitetsbevidst dommerpanel".