23948sdkhjf

Ny finansdirektør i Toms Gruppen

Claus Nielsen Rosthof er fra årsskiftet tiltrådt som Group CFO - finansdirektør - i Toms Gruppen. Han afløser Lars Henrik Vejrup Hansen, der har beklædt stillingen siden 2015.

Claus Nielsen Rosthof kommer fra en stilling som Group CFO hos A. Espersen A/S og har en omfattende og bred international karriere bag sig, bl.a. som CFO i Carlsberg Ukraine, Regional CFO hos Husqvarna i Asia Pacific og CFO hos ECCO i Shanghai. 

Toms Gruppens CEO, Annette Zeipel, fremhæver den værdi, hans internationale erfaring vil tilføre virksomheden.

- Jeg er glad for, at Claus bliver en del af Toms Gruppen. Hans dybdegående indsigt i internationale markeder og brede erfaring med at arbejde på tværs af og forbinde forskellige kulturer er vigtig for os som en international virksomhed, udtaler siger Annette Zeipel i en pressemeddelelse, hvor hun også takker den afgående finansdirektør. 

Senest har Claus Nielsen Rosthof været hos A. Espersen A/S, der er en af verdens førende virksomheder inden for forarbejdning af frosne fiskeprodukter. Han ser frem til sin nye rolle i Toms Gruppen. 

- Jeg glæder mig til at blive en del af Toms Gruppen og bidrage til virksomhedens fortsatte vækst og udvikling. Det er en ikonisk virksomhed med en lang historie og en række velkendte brands og produkter, samt en organisation der baseret på respekten for historien, har sat gang i en meget spændende rejse, udtaler Claus Nielsen Rosthof i pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05