23948sdkhjf

Ikonisk gigant lovpriser dyre råvarer: - Det er logisk og retfærdigt

Det hører absolut til sjældenhederne, at man ser folk fra fødevareindustrien, der taler positivt om prisstigninger på vigtige råvarer.

Ikke desto mindre er det den position, som man fra Ritter Sports side har valgt at indtage i lyset af den seneste tids fokus på konsekvenserne af, at kakaopriserne i år ramte en top i april - og nu igen nærmer sig årets topniveau. For danske producenter koster råvaren nu cirka det dobbelte af, hvad den kostede sidste år på samme tid.

I en pressemeddelelse melder den tyske gigant med de ikoniske kvadratiske chokoladeplader nu sådan her ud:

- Hvis vi fortsætter med at presse priserne i bund eller undgå råvarerne, vil den økonomiske og sociale situation for bønderne i Afrika kun blive endnu værre. Det er logisk og retfærdigt, at priserne på kakao stiger og forbliver, hvor de er. Det er på tide, at vi som producenter og forbrugere giver tilbage til naturen, passer på hinanden og tager konsekvensen af de globale klimaforandringer, siger Malte Dammann, som er marketing- og salgsdirektør hos Ritter Sport i hjemlandet.

Ifølge Ritter Sport kræver kakaoen "meget og hårdt arbejde for små bønder i Ghana, Nicaragua, Peru og Elfenbenskysten, der lever i fattigdom. Langvarige tørkeperioder, kraftige regnskyl, oversvømmelser og svampevirus har begrænset høsten, mindsket udbuddet og gjort situationen endnu sværere for bønderne".

Chokolademastodonten har netop offentliggjort sin første kakaorapport i Danmark.

Ritters plader består af 35-70 procent kakao, og de bruger årligt mere end 10.000 tons rå kakao.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079