Disse brancher er stærkest repræsenteret på Foodtech
Det er knap to år siden, at den seneste udgave af FoodTech løb af stablen i Messecenter Herning.
Over de første tre dage af november 2022 besøgte i alt 6918 personer messen for fødevareindustrien og dens leverandører af produktionsudstyr og meget andet.
614 af dem kom fra udlandet, og 2022-udgaven af FoodTech bød på 275 udstillere.
Arla var topscorer
Dengang var Arla Foods den absolutte topscorer blandt de virksomheder, som sendte flest repræsentanter til Herning, mens det største norske mejeri Tine var nummer fem og Thise Mejeri landede på en syvendeplads.
Derfor er det ikke så underligt, at mejeribranchen topper listen over de bedst repræsenterede brancher på FoodTech. Det fremgår af FoodTech-organisationens Facts- og analyse-pjece fra 2022-udgaven.
På andenpladsen kom maskinbranchens folk, mens ingrediens-branchen endte som treer.
Top 20 - bedst repræsenterede brancher på Foodtech
1. Mejerier
2. Maskiner og udstyr til fremstilling af fødevarer mv.
3. Fremstilling af ingredienser
4. Uddannelse, forskning og videnscentre
5. Øvrig fødevareindustri
6. Metal- og stålindustri
7. Emballageindustri
8. Fremstilling af elektrisk udstyr
9. Svine- og kreaturslagterier
10. Brød- og konfektureindustri
11. Kemisk industri
12. Bryggeri- og læskedrikindustri
13. Fiskeindustri
14. Rådgivning
15. Biotek-industrien
16. Farmaceutisk industri
17. Plastindustri
18. Sporbarhed (analyseudstyr, mærkning, datafangst)
19. Medicinalindustri
20. Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedt