23948sdkhjf

"Betydeligt gennembrud" på skummetmælksområdet


Aalborg-virksomheden Lyras, der udvikler og producerer den såkaldte raslyserings-teknologi som alternativ til pasteurisering i fødevareproduktion, har opnået "et betydeligt gennembrud" inden for fødevareteknologi.

Det oplyser Lyras i en pressemeddelelse.

Virksomheden har således demonstreret, at native højværdiproteiner i skummetmælk kan bevares ved hjælp af raslysering, fremgår det.

Ole Knudsen, der er fødevarelovgivningsspecialist hos Lyras, konstaterer, at teknologien gør det muligt at bevare disse værdifulde proteiner uden væsentlige ændringer i deres ernæringssammensætning. 

Det sikrer ifølge Lyras højere kvalitet og udbytte, da den skade, som traditionel varmebehandling, pasteurisering, forårsager på proteinerne, undgås.

- Det er velkendt, at varmebehandling kan reducere funktionalitet og kvalitet af højværdiproteiner. Selv milde varmebehandlinger kan påvirke udbyttet og kvaliteten negativt. Det gør dem mindre effektive til brug i fødevareprodukter, siger Ole Knudsen.

Lyras-metoden har fået såkaldt "Not Novel"-status for UV-behandlet skummetmælk . 

- Efter en grundig gennemgang har de danske fødevaremyndigheder bekræftet, at UV-behandlet skummetmælk, der er behandlet med raslysering, ikke falder ind under kategorien Novel Food. Denne "Not Novel"-status tillader ubegrænset brug af raslyseret skummetmælk i fødevareproduktion uden yderligere godkendelser, nævner Lyras.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078