23948sdkhjf

Storby kommer først med forbud mod turbokyllinger

Dyrevelfærdsaktivisterne i Anima fejrer, at den første store kommune i landet nu har besluttet at stoppe al brug af kyllingekød fra den hurtigt voksende race Ross308, som er kendt for at have velfærds-problemer.

Det er Aarhus Kommune, som fra og med næste år dropper indkøb af den type kyllingekød, som den sidste år købte 45 ton af. Fremover skal kyllingekødet i kommunens køkkener komme fra kyllinger med mindst et hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Anima, som håber på, at andre kommuner vil følge Aarhus' eksempel.

Ifølge et notat fra Magistraten i Aarhus Kommune kan man udskifte en brystfilet fra en turbokylling med en overlårsfilet, der har to hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke i kommunens køkkener. Det vil kun øge omkostningerne med en procent.

- Aarhus viser vejen frem ved at sige klokkeklart, at byens fælles pengekasse ikke skal bruges til at købe forpinte turbokyllinger. Det er stærkt, og byen fortjener virkelig ros for at handle på denne dagsorden, siger Joh Vinding, direktør i Anima.

Det nu vedtagne forslag kom fra SF i Aarhus og løsgængeren Thure Hastrup, der siger:

- Politik handler om resultater, og derfor er jeg mega glad for at se den brede opbakning til gennemføre vores forslag. Med det kommer vi til at løfte dyrevelfærden, og vi forhindrer, at virkelig mange kyllinger skal leve et liv i stor lidelse.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.223