23948sdkhjf

160 er fyret - nu kæmper Arla for at holde på dem i halvandet år

Der er blevet sat navn på de 160 ansatte, som ikke længere har et job fra udgangen af marts 2026 på Arla-fabrikken Arinco i vestjyske Videbæk, når produktionen af modermælkspulver stopper.

Ifølge NNFs nyheder arbejder Arla imidlertid på at holde på de medarbejdere, der har fået en fyreseddel, helt frem til lukningen om halvandet år. 

Læs også Arla flytter produktion til Frankrig - 170 job forsvinder (food-supply.dk)

- Der er ingen, der er blevet fyret her og nu. Tværtimod håber Arla, at alle bliver på virksomheden til den sidste dag, og derfor arbejder man på at lave en fastholdelsesaftale, som gør, folk vil blive, siger Søren Nielsen, som er tillidsrepræsentant på Arinco til fagforeningens nyheder.

Han og andre NNF-repræsentanter forhandler med mejerigiganten om vilkårene for de afskedigede, herunder uddannelse og kurser, som kan hjælpe til at finde nyt arbejde i lokalområdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078