23948sdkhjf

Ny fødevare-toppost til eksdirektør for L&F

Food Organisation of Denmark, der står bag madevents som Copenhagen Cooking, Aarhus Food Festival og Madens Folkemøde, har fået ny forperson med et flot CV.

Det er den tidligere adm. direktør for  Landbrug & Fødevarer, Anne Laewaetz Arhnung, som stod i spidsen for landbrugslobbyisterne fra 2018 til 2021.

Hun afløser Sticks’n’Sushi-stifter Kim Rahbek på forpersons-posten i Food Organisation of Denmark, FOOD, der "arbejder for at fremme dansk gastronomi, oplevelser og fødevarer – både nationalt og internationalt".

- Gastronomien er en kæmpe styrkeposition for Danmark. Fødevareproduktion og gastronomi skal ses i en sammenhæng, og vi kommer kun i mål med de kæmpe forandringer, hvis begge parter støtter op om hinanden. Som ny formand vil jeg glæde mig til at være med til at facilitere dette gennem FOODs mange fine aktiviteter og arrangementer, siger Anne Laewaetz Arhnung i en pressemeddelelse fra organisationen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046