23948sdkhjf

Næsten ingen fødevarebutikker forventer at sænke priser

Fødevarepriser er højere nu end for et år siden, og tæt på nul butikker forventer lavere priser i nær fremtid

Det ser ikke umiddelbart ud til, at priserne i landets supermarkeder tager et dyk i den nærmeste fremtid.

Kun to procent af detailvirksomhederne inden for føde- og drikkevarer forventer at sænke priserne i de kommende tre måneder.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Der er ingen udsigt til, at danskerne får billigere fødevarer lige foreløbig, skriver Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Fra juni 2023 til marts i år forventede i gennemsnit 48 procent af virksomhederne at sænke priserne.

I løbet af efteråret og vinteren faldt priserne da også en anelse, påpeger Brian Friis Helmer.

Siden er udviklingen dog vendt, og i august var priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 1,8 procent højere i forhold til samme måned i 2023.

Kigger man på prisudviklingen fra måned til måned faldt priserne dog 0,4 procent i august efter fem måneder med stigende priser.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.421