Burger-veteran åbner restaurant nummer 59
Den længstlevende internationale burgerkæde i Danmark har stået lidt i skyggen af rivalen McDonalds, men på torsdag 26. september åbner Burger King en ny restaurant i nordjyske Aabybro, der bliver nummer 59 her i landet.
Blandt de mange åbningstilbud er blandt andet klassiske cheeseburgere til en flad 10’er og en flammegrillet whopper, der for få måneder siden blev relanceret i en ny udgave.
- Restauranten har modtaget rekordmange ansøgninger – over 200 – og vi er blevet blæst bagover af den overvældende opbakning. De 30 nye stillinger er besat, og de nye medarbejdere er nu i skarp træning i andre restauranter, så de er klar til åbningen. Vi har sammensat et stærkt hold – fra køkken til service – og vi glæder os helt vildt til at byde Aabybro velkommen til flammegrillede whoppere og friskskårne grøntsager, siger Pernille Johansen, restaurantchef i Burger King Aabybro i en pressemeddelelse.
Den første danske Burger King åbnede på Rådhuspladsen i København helt tilbage i 1977. Kæden har haft i en længere periode haft mere end svært ved at tjene penge i Danmark.