23948sdkhjf

NGO går igen i flæsket på Danish Crown

Som om de ikke havde nok at slås med allerede på den kriseplagede slagterigigant Danish Crowns hovedkontor i Randers, måtte det i går lægge trapper til en protestaktion fra NGO'en Greenpeace.

Verden over aktionerede Greenpeace ifølge en pressemeddelelse for at gøre opmærksom på en ny rapport om udledning af klimagassen metan, der slår effekten fra CO2, når man måler på enheder. I New Zeeland gik det eksempelvis ud over mejerimastodonten Arla Foods' rival på de internationale markeder, Fonterra.

Ifølge rapporten konkurrerer Danish Crown og 28 andre af verdens største kød- og mejeriproducenter med verdens 100 største selskaber fra olie- og gasindustrien om at udlede mest metan.

Greenpeace holder Danish Crown ansvarlig for en metanudledning, der svarer til 83 procent af Danmarks samlede udledning af metan fra landbrugets dyreproduktion.

- Overalt i verden bliver vejret mere ekstremt de her år, og det bærer Danish Crown et medansvar for. Ikke mindst fordi Danish Crown er en storudleder af metan, der er landbrugets tikkende bombe under klimaet. Men hvis vi laver et hurtigt indhug i metanudledningerne, kan det faktisk reducere de globale temperaturstigninger markant – det kræver bare, at vi skaber et langt mere plantebaseret landbrug, siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

Ironisk nok kommer aktionen i den samme uge, hvor en konkret Danish Crown-plan om reduktion af CO2-udslippet på griseslagteriet i Blans er blevet offentliggjort. 

Læs også Ny energikilde til stort slagteri hjælper naboerne (food-supply.dk)

Det er ikke første gang, at Greenpeace er ude med riven efter Danish Crown i en klima-sammenhæng. NGO'en var også en af de mest aktive, da slagterigiganten lancerede sin forkætrede "klimagris" tilbage i 2021.

Læs også Kæder dropper Danish Crown-klimamærke efter anklager om greenwashing (food-supply.dk)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078