23948sdkhjf

77 år efter royalt bryllup kan kagen smages

Der er 77 år siden, at den daværende britiske prinsesse Elizabeth, der senere fik titel af dronning, blev gift med prins Philip.

Det er dog stadig muligt at få en bid af den kage, der blev serveret i 1947.

Et stykke af kagen, som blev givet til en husholderske af brudeparret, har været pakket ned i en æske med et brev fra bruden.

Nu har det været under hammeren hos auktionshuset Reeman Dansie.

Ifølge nyhedsbureauet UPI blev kagestykket solgt til 2831 dollar. Det svarer til lige knap 20.000 kroner.

Auktionshusets royale ekspert, James Grinter, siger til BBC, at frugtkagen, der var 2,7 meter høj, var storslået.

- Den ville fyldte et halvt rum - den var helt enorm, siger han.

Her 77 år senere er det stykke, der nu er solgt, dog ikke i den bedste stand.

- Jeg tror ikke, jeg vil have særlig lyst til at spise den, det må jeg indrømme, lyder det.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063