23948sdkhjf

Musholm venter alt udsolgt

Stor forhåndsinteresse for den første danske produktion af øko-ørreder forud for verdens største fødevaremesse.
En ny dansk eksportvare vil blive præsenteret på de kommende dages gigantiske Anuga fødevaremesse i Köln, Tyskland: Ørreder fra økologiske havbrug.

- De seneste år har vi oplevet en massiv efterspørgsel på danske økologisk opdrættede fisk, især fra de tysksprogede lande. Det er derfor med store forventninger, vi for første gang præsenterer danske økologiske havopdrættede ørreder på en international fødevaremesse - tilmed på en af de vigtigste i verden, siger chefkonsulent Villy J. Larsen fra brancheforeningen Dansk Akvakultur.

120 tons ørreder på vej
Hos den største af de to danske producenter af økologisk havopdrættet ørred, sydsjællandske Musholm, forventer direktør Niels Dalsgaard, at deltagelsen i Anuga-messen vil kaste kontrakter med en række udenlandske kunder af sig.

- Vi regner med at producere omkring 120 tons økologiske ørreder på vores havbrug ved Karrebæk i år. Det er første gang, vi har økologisk produktion. Endnu er fiskene ikke slagtet, men på forhånd har vi allerede solgt 30 - 40 procent af dem, og der er forhåndsinteresse på mange flere. Med de kontakter, vi forventer at få på Anuga, vil vi formentlig få udsolgt, vurderer Niels Dalsgaard.

Musholm har i forvejen en stor produktion af konventionelle havopdrættede ørreder, hvoraf 90 procent eksporteres. Virksomheden satser på at komme op på samme eksportprocent for de økologiske fisk, oplyser direktøren.

Dansk Akvakulturs deltagelse på Anuga-messen er finansieret med støtte fra EU og Fødevareministeriets Fiskeriudviklingsprogram.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093