23948sdkhjf

Konference: Tang i hverdagskosten

Skarø Is og Svaneke Bryghus bruger i dag den næringsrige og kaloriefattige plante, men industrien kan blive endnu bedre til at integrere den sunde spise i danskernes hverdagsmad. Danish Macro Algae Conference skal kickstarte denne proces.
Tang er kaloriefattigt og en sand bombe af vitaminer og andre næringsstoffer og er så småt på vej i vores almindelige fødevarer.

Hvordan dyrker vi bedst tang i Norden? Og hvordan kommer tang for alvor ind på de danske middagsborde? Det er nogle af spørgsmålene, som belyses på Danmarks største konference om emnet i Grenaa den 9. og 10. oktober, ”Danish Macro Algae Conference, hvor cirka 100 forskere og industrielle virksomheder fra ind- og udland deltager.

- Tang er den mest næringsrige plante på jorden og udgør et power-mekka af mineraler, vitaminer og næringsstoffer, og så er den tilmed kaloriefattig – så hvorfor ikke spise tang? Tang kan både gemmes i maden f.eks. brød eller smoothies eller være stjernen i en ret som f.eks. tang-spaghetti, siger den irske læge og kogebogsforfatter Prannie Rhatigan.

To danske eksempler
Prannie Rhatigan vil på konferencen fortælle om, hvordan man tilsætter tang i hverdagskosten. Ifølge hende kan selv børn med deres fintfølende smagsløg spise tang, hvis bare man gemmer den i en muffin eller riskiks. Tricket for at få mest mulig vitaminvaluta er desuden at blande den røde, grønne og brune tang og tilsætte små mængder til maden.

Også i Danmark vinder tang indpas. For eksempel anvender Is fra Skarø sukkertang sammen med birkesaft som erstatning for 50 % sukker i deres is. Svaneke Øl anvender tang til at give øllen små smagsnuancer og en god bund. Kultursociolog, Søren Espersen, som deltager i projektet ”Spisetang” og som også taler på konferencen, mener at danskerne så småt er ved at være modne:

- Når folk tænker på tang kan det være som noget irriterende, der slasker om benene og lugter på stranden. Men i slutningen af september præsenterede vi i Magasin både tangsalat og chips med tang og her var folk meget begejstrede for den havmineralske smag. Desuden spiser mange danskere allerede tang til sushi, siger Søren Espersen.

Han er enig med Prannie Rhatigan, at det sundhedsmæssige taler for tangen. Og forklarer, at den bl.a. indeholder Omega 3 og 6 fedtsyrer og andre gode egenskaber. Tang kan som Søren Espersen konkluderer integreres i alle slags fødevarer, og han spår, at det vil indgå i f.eks. både mælk og brød i fremtiden for at tilføre smag og sundhed.
Danish Macro Algae Conference
Tid: 9.- 10. oktober kl. 10.00-15.00.
Sted: Kystvejens Hotel i Grenaa,
Arrangør: AlgeCenter Danmark i samarbejde med Teknologisk Institut, Kattegatcenter, Havets Hus og Aarhus Universitet.
Læs mere på: www.algecenterdanmark.dk .


Kilde: Teknologisk Institut

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11