23948sdkhjf

Mars-bar med designfejl giver kompensation

Harry Seager fra Storbritannien har fået en undskyldning fra Mars Inc.

Den amerikanske fabrikant står bag Mars-baren, der består af chokoladeovertrukket nougat og karamel.

Og som regel har chokoladen de velkendte bølger i overfladen.

Men det havde den bar, som Harry Seager købte, ikke.

Den havde et helt glat udtryk, skriver den indiske tv-station NDTV.

Og det undrede briten. Han skrev derfor til fødevaregiganten for at høre, om der var tale om et nyt design.

Men det var ikke tilfældet. Og Harry Seager har modtaget en kompensation på to britiske pund, knap 18 danske kroner.

- Vi er kede af at høre om din oplevelse. Tag venligst imod tilgodebeviset på £2, som du kan bruge på et fremtidigt køb, lød det fra holdet bag Mars.

Episoden er gået viralt efter et opslag på Facebook.

Nogle brugere mener, at Harry Seager skulle have modtaget et større beløb for den reklame, han har givet selskabet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047