23948sdkhjf

Ny storleverandør udskifter slagterikæmpe med rivalen

Selv om der er sket usædvanligt meget i hastigt tempo i Danish Crown det sidste halve år, har det ikke stoppet griseleverandørenes flugt fra Danmarks største slagterikoncern.

Nu er det ifølge Jyllands-Posten én af Danish Crowns højt profilerede interne kritikere, storbonden Mads Rauff-Bjerre, som fra og med 1. januar vil sende 60.000 ud af 160.000 grise årligt til tyskejede Tican, hvor de hidtil alle sammen er gået til Danish Crown.

Tican har i en længere periode betalt mere for grisene end Danish Crown. Her i den første uge af december er det 11,30 kr. per kilo, hvor Danish Crown betaler 10,80 kr.

Normalt tager det et år at skifte slagteriselskab, men en ny selskabskonstruktion har gjort det muligt at skifte hurtigere.

- Jeg ønsker alt det bedste for Danish Crown, men må erkende, at det har været et langt, opslidende og frustrerende forløb. Det har givet en appetit på at levere nogle grise til en anden aktør, siger Mads Rauff-Bjerre, til avisen.

Tidligere kom det frem, at en anden af de største kritikere af Danish Crowns ageren, Martin Lund Madsen, fra nytår begynder at levere 380.000 af i alt 400.000 grise til Tican.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062