23948sdkhjf

Fiskefabrik skuffer investorer

Opførslen af en fiskefabrik syd for grænsen og tårnhøje laksepriser har kostet dyrt for Vega Sea.
Maj Invest Equitys købte sidste år 45 procents ejerskab i Vega Sea, beliggende i Esbjerg. Fremtiden øjnede lys med store ekspansionsplaneren, men første år er langt fra gået som planlagt. Det skriver børsen i dag.

- Det har været et skidt år, ingen diskussioner om det, siger Erik Holm, managing partner i Maj Invest Equity til avisen.

På et år har fiskefabrikken forvandlet et overskud på 43 mio. kr. til et underskud på over 9 mio. kr. Det store underskud skyldes dels at laksepriserne er tordnet i vejret, hvilket ikke har været umuligt at sende videre til kunderne. Samtidig var man i året været i gang med at opføre et topmoderne anlæg i Flensborg, som har skabt nogle problemer.

Planen for det tyske anlæg er, at det inden for fire-fem år skal medvirke til at fordoble Vega Seas omsætning til 1 milliard kroner.

Det er især anden del af regnskabsåret, der har været ekstremt ringe, udtrykker administrerende direktør Keld Askær Sørensen, over for avisen.

Maj Invest Equity understreger desuden, at Vega Sea er begyndt at tjene penge i indeværende regnskabsår og dermed forventer man at komme ud med et plus ved regnskabsårets udgang.

Vega Sea koncernen blev etableret i 2010 som en fusion mellem Vega Salmon (Roald Vedelgart) og Seamore (Kent Jensen). Hovedaktiviteten består af forarbejdning og forædling af røget og fersk laks, hvoraf hovedparten eksporteres til det europæiske marked. Koncernen har cirka 200 medarbejdere fordelt på tre fabrikker i Danmark og en i Sverige.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15