23948sdkhjf

Brand hos producent af æggebakker

En enkelt maskine blev ødelagt, og der opstod sodskader, efter at der tirsdag var brand på æggebakke-producenten Brødrene Hartmanns fabrik i Tønder. Det skriver Jydske Vestkysten.

I første omgang skrev dagbladet BT med citat fra vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, at "Der er ild i hele industribygningen. Alle de ansatte er ude".

Søren Elstrøm, der er fabriksdirektør hos Hartmann i Tønder, mener, at beskrivelserne af branden er blevet blæst op til noget, de ikke er.

- Jeg synes, at det er ret langt fra virkeligheden. Der har været gløder i et par æggebakker og lidt papir, og når det sker, så skaber det en del røg. Så kommer der et par brandbiler herud, og der står pludselig en journalist og tager billeder af det. Jeg forstår ikke helt, hvordan det kan blive til, at hele bygningen brænder, siger Søren Elmstrøm til Jydske Vestkysten.

Han slår fast, at hændelsen ikke får de store konsekvenser for tirsdagens produktion.

Derudover glæder fabriksdirektøren sig over, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med røgudviklingen på fabrikken.

- Der er ingen medarbejdere, som er kommet til skade, der er ingen bygninger eller værdier, der er kommet til skade. Det er ganske udramatisk, og jeg er lidt uforstående over, at det er endt med, at der skulle være brand i hele bygningen, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047