Danepork henter endnu en direktør hos konkurrent
Carsten Ole Hansen tiltræder som ny produktionsdirektør i Danmarks tredjestørste slagteri Danepork A/S, hvor han skal være ansvarlig for den samlede produktion, der har været stigende de seneste år.
Læs mere: Slagteri-opkomling i kraftig vækst: Sigter efter tre milliarder i omsætning
Det er Danepork selv, der fortæller om ansættelsen i et opslag på LinkedIn.
Carsten Ole Hansen kommer fra en stilling hos Danish Crown som fabrikschef på det nu lukkede slagteri i Ringsted. Her tiltrådte han 1. februar i år, kort før Danish Crown meddelte, at slagteriet skulle lukke. Selve produktionen i Ringsted sluttede i august i år.
Forud sin ansættelse i Ringsted har Carsten Ole Hansen haft flere ledende stillinger i slagteribranchen, bl.a. også hos HKScan og i Tican.
Det er kun kort tid siden, at Danepork offentliggjorde, at slagteriet havde har ansat Mads Stougaard som ny salgsdirektør fra 1. marts 2025. Han kommer fra en stilling som markedsdirektør hos Danish Crown.
Læs mere: Direktør skifter til konkurrent
Danepork har de seneste år vækstet betydeligt og vundet markedsandele. Virksomheden har ambitioner om at blive endnu større med flere slagtninger i Randbøl mellem Billund og Vejle.
Regnskabsår | 2023 | 2022 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 1779,6 | 1504,6 | 1099,1 |
Bruttofortjeneste | 345,7 | 280,0 | 179,5 |
Resultat af primær drift | 120,8 | 89,7 | 9,9 |
Resultat før skat | 101,7 | 71,9 | 2,1 |
Årets resultat | 79,5 | 56,3 | - |
Balancestatus | 853,7 | 819,2 | 729,5 |
Egenkapital | 271,8 | 195,3 | 141,8 |
Antal ansatte | 340 | 290 | 250 |
Kilde: CVR |