23948sdkhjf

FF Skagen får ny direktør

Eks-direktør Morten Broberg blev fyret og politianmeldt for dokumentfalsk i juli måned. Nu er hans afløser fundet.
Det bliver islændingen Johannes Palsson, der de seneste fem år har været direktør ved Norway Seafoods Group i Oslo, der kommer til at stå i spidsen for FF Skagen.

Han er civilingeniør fra Aalborg Universitet og har været direktør i flere internationale virksomheder i branchen. Dermed kommer han til FF Skagen med et solidt kendskab til fiskemel og -olie.

- Vi glæder os over at have fundet en direktør med en baggrund, der matcher de værdier og den internationale erfaring, der samtidig er FF's profil. Vi glæder os til samarbejdet og ikke mindst den udvikling, som vi løbende er i gang med, siger bestyrelsesformand i FF Skagen, Jens Borup.

Han har sammen med den øvrige bestyrelse været på jagt efter en ny topchef, siden Morten Broberg blev afskediget i juli måned. Årsagen til den pludselige exit var, at han udenom bestyrelsen gennem tre år tilsatte 3.200 ton restprodukt til fiskeolien, som udelukkende bruges i foder til fisk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078