Dagrofa-butik får ny butikschef
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/121936784.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=3580&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=2821&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=520&accessToken=bb4de070f795df754b4f5e8d769d6bfd2b063ae0afce48e4461714b395dac12f)
Dagrofa Foodservice i Valby fik den 3. februar ny butikschef i form af Frank Sussemiehl. Og den nye chef er en erfaren mand. Det skriver Dagrofa Foodservice i en pressemeddelelse.
Frank Sussemiehl har nemlig arbejdet med fødevarer, ledelse, kunderelationer og købmandskab i over 25 år gennem ansættelser i flere landsdækkende detailkæder.
Dagrofa Foodservice
- Dagrofa Foodservice er en af de største totalleverandører til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen, som bl.a. også står bag detailkæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Logistik.
- Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til fine dining-restauranter.
- Har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost, Grøn Fokus og Prima Frugt.
- Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og de har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
- Dagrofa Foodservice Cash&Carry-butikken i Valby har adresse på Gammel Køge Landevej 123, 2500 Valby.
Kilde: Dagrofa Foodservice
Senest har han været souschef for Kvickly i Stenløse, men han kender også Valby-området særdeles godt, da han i perioden 2019-2023 stod i spidsen for den daværende Irma-butik på Valby Langgade.
I sin nye stilling kommer han derfor til at arbejde med en ny målgruppe, da det er erhvervsdrivende/selvstændige med et CVR-nummer, som kan handle hos Dagrofa Foodservice i Valby, som bl.a. har et stort udvalg af kød, frugt & grønt og drikkevarer.
Frank Sussemiehls største opgave bliver derfor at sikre, at Valbys mange erhvervsdrivende inden for fødevarebranchen får en god oplevelse, når de besøger butikken.
- Jeg er virkelig glad for at være startet som butikschef i Valby, og jeg glæder mig til de nye udfordringer. Særligt ser jeg frem til at møde både vores nuværende kunder og være opsøgende overfor de potentielle kunder, som står bag områdets mange spisesteder. Jeg kommer med mange års erfaring fra detailhandlen, og jeg kender Valby-området fra tidligere, og det gør, at jeg forhåbentlig har gode forudsætninger for at give de besøgende i butikken en kvalificeret faglig sparring, udtaler Frank Sussemiehl i meddelelsen.
Han fortsætter:
- Min opgave som leder går først og fremmest ud på selv at blive endnu skarpere på foodservicebranchen og på at give medarbejderne mulighed for at udvikle butikken yderligere, så den bliver endnu mere attraktiv at handle i.