23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Diageo Denmark A/S
Gábor Illés, Ungarn, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Diageo Denmark A/S i stedet for Carl Lydon George Hosten, Storbritannien. Samtidig er Michael Mønster Holm indtrådt i bestyrelsen (kilde: Børsen).

Diageo Denmark A/S er en del af den britiske Diageo-koncern der blandt andet ejer kendte alkoholmærker som Johnnie Walker, Smirnoff, Baileys, Captain Morgan, Tanqueray og Guinness.

Dupont Danmark ApS
Lisbeth Sørensen er indtrådt i bestyrelsen hos Dupont Danmark ApS i stedet for Lis Nielsen (kilde: Børsen).

Dupont Danmark A/S sælger emballage til blandt andre fødevareindustrien.

Kreatina A/S
Ernst Göran Holm, Sverige, og Thomas Erik Perkiö, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Kreatina A/S i stedet for Denis Mattson, Sverige, og Jerker Ingvar Wetterteg, Sverige (kilde: Børsen).

Kreatina A/S producerer kød- og pålægsprodukter.

Mars Danmark A/S
Sébastian Léonard, Belgien, er indtrådt i bestyrelsen hos Mars Danmark A/S i stedet for Roland Sebastiaan Baas, Holland (kilde: Børsen).

Mars Danmark A/S er en del af Mars Inc., der producerer chokolade, dyremad og fødevarer.

McDonalds
Stephen Shillington er pr. 1. januar 2014 blevet udnævnt til vice president for McDonald’s i de nordiske lande.

Nemco ’98 A/S
Lars Krejberg Petersen er indtrådt i bestyrelsen hos Nemco ’98 A/S i stedet for Charlotte Wiinstedt Olsgaard og Jette Egeberg Olsen (kilde: BIQ.dk).

Nemco er leverandør af udstyr til fødevareindustrien.

Syddansk Universitet
Henrik Øregaard Dam er med virkning fra februar 2014 blevet ansat som rektor hos Syddansk Universitet i stedet for Jens Oddershede.

Syddansk Universitet har i alt godt 28.000 studerende og en årlig omsætning på knap 2,6 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078