23948sdkhjf

Unilever skifter ud på toppen

Det britiske konglomerat Unilever har efter gensidig aftale afsat Hein Schumacher som administrerende direktør til fordel for Fernando Fernandez, der tager over fra 1. marts.

Det oplyser Unilever i en meddelelse.

Hein Schumacher træder samtidig ud af bestyrelsen i Unilever.

Den nye topchef Fernando Fernandez rykker således op fra sin position som finansdirektør i Unilever. Tidligere har han stået i spidsen for Unilevers division Beauty & Wellbeing og har endvidere været administrerende direktør for konglomeratets brasilianske og filippinske forretninger.

I en meddelelse takker Unilevers bestyrelse Hein Schumacher for indsatsen med at udvikle og eksekvere på strategien for konglomeratet. Der er dog mere at hente, påpeger formand Ian Meakins.

- Selv om bestyrelsen er tilfreds med Unilevers præstation i 2024, er der meget længere vej mod at levere "best in class"-resultater. Efter at have arbejdet med Fernando gennem de seneste 14 måneder har bestyrelsen stor tiltro til hans evne til at lede en direktion med stor præstation, høste frugterne af vores strategi hurtigt og levere aktionærværdi, som selskabets potentielle afkræver, siger Ian Meakins.

Unilever har nu igangsat processen med at finde en afløse til posten som finansdirektør. Indtil da vil rollen blive varetaget af vicefinansdirektør Srinivas Phatak.

Direktørskiftet påvirker ikke Unilevers forventninger til 2025 eller selskabets mellemlange prognose.

Unilever står bag en lang række produkter, heriblandt Ben & Jerry's, Knorr og Zendium.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064