23948sdkhjf

Ny Coop-chef skal fokusere på bundlinjen

Den altoverskyggende opgave for Coops nye topchef, Peter Høgsted, bliver at sikre større overskud i detailkoncernen.
Mens konkurrenten Dansk Supermarked i 2012 hentede en overskudsgrad på 3 procent, nåede Coop med sit overskud på 287 mio. kr. en mere beskeden overskudsgrad på 0,7 procent. Det er ikke godt nok, og det bliver koncernens nye topchef Peter Høgsteds opgave at rette op på det.

- Vores målsætning handler om, at vi skal have indtjeningen op på et væsentligt højere niveau for at bevare vores handlefrihed og uafhængighed, siger bestyrelsesformand Lasse Bolander til Børsen.

Han understreger dog, at den øgede indtjening ikke kommer fra den ene dag til den anden, men skal hentes over en længere periode i et marked præget af hård konkurrence. Netop den hårde konkurrence er noget, som den nye direktør er bevidst om.

- Der er jo ingen tvivl om, at danskerne har flere kvadratmeter dagligvarehandel end vores nabolande. Efter finanskrisen har der også været et pres mod discount. Det er en situation, vi skal vænne os til. Spørgsmålet er, hvordan vi kan blive dygtigere til at drive virksomhed under de forhold, siger Peter Høgsted til Børsen.
Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11