Brdr. Hartmann opjusterer
Den stabile udvikling på Hartmanns europæiske markeder fortsatte i 3. kvartal, og omsætningen og driftsresultatet steg i både Europa og Nordamerika i de første 3 kvartaler af 2013.
Omsætningen i æggebakkekoncernen udgjorde i årets første tre kvartaler 1.169 mio. kr. mod 1.142 mio. kr. i 2012. Driftsresultatet endte på 104 mio. kr. mod 86 mio. kr. i 2012 svarende til en overskudsgrad på 8,9 procent . I 3. kvartal var omsætningen isoleret set 376 mio. kr. og driftsresultatet 39 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 10,5 procent.
- Omsætningen og driftsresultatet steg i årets første tre kvartaler, og effektivitetsforbedringerne i Europa samt udvidelsen i Nordamerika er forløbet planmæssigt. Den stabile udvikling på vores europæiske markeder er fortsat i 3. kvartal, og vi arbejder målrettet med at fastholde den positive udvikling i Europa og forbedre resultaterne yderligere, udtaler koncernfinansdirektør og konstitueret adm. direktør Marianne Rørslev Bock om udviklingen i de første 3 kvartaler 2013.
Om forventningerne til fremtiden siger Marianne Rørslev Bock:
- Stabiliseringen i Europa og den positive udvikling i de første tre kvartaler medfører, at vi justerer forventningerne til overskudsgraden til 8,5-9,5 procent mod tidligere 7,5-9,5procent.
Brødrenen Hartmann forventer stadig en omsætning i niveauet 1,5-1,6 mia. kr. i 2013.