Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Christopher Warmoth er blevet ansat som senior vice president for Asien hos Carlsberg og medlem af Carlsbergs Executive Committee. Han kommer fra en stilling hos H.J. Heinz.
Dansk Retursystem A/S
Bjarne Steen Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Dansk Retursystem A/S i stedet for Thomas Kolber (kilde: Jyllands-Posten).
Dansk Retursystem A/S er en privatejet, non-profit virksomhed, der har eneretten til at drive det danske pant- og retursystem.
Jensen’s Køkken A/S
Jan Kruse Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos Jensen’s Køkken A/S (kilde: Børsen)
Jensen's Køkken blev etableret i 1997 som leverandør til Jensen's Bøfhus. I dag er virksomheden ligeledes leverandør af fødevareprodukter til detail- og cateringmarkedet i ind- og udland..
Linco Food Systems
Ralph Anderson Miller er blevet ansat som ny CEO hos Linco Food Systems i stedet for Peter From.
Linco Food Systems producerer blandt andet slagteriudstyr til fjerkræindustrien og er ejet af Baader Group.
Merrild Kaffe ApS
Oliver Bernard Hasler, Holland, er indtrådt som næstformand for bestyrelsen hos Merrild Kaffe ApS i stedet for Gerrit Stolk, Holland. Samtidig er Johannes Jozef Petrus Maria van Bon, Holland, er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Eugenio Minvielle Lagos, Frankrig (kilde: Børsen).
Merrild ApS sælger kaffe, te, kaffepuder og instant kaffe samt kaffe-, chokolade- og juicekoncentrater.
Retco ApS
Knud Hallas Beer er udtrådt af direktionen hos Retco ApS (kilde: BIQ.dk).
Retco ApS beskæftiger sig med handel og forædling af fisk og fiskeprodukter.