23948sdkhjf

Ny whisky fra dansk verdensmester

Destilleriet Braunstein vandt guld ved det uofficielle VM i spiritus i år. Nu er mikrodestilleriet fra Køge klar med en arvtager.
Tidligere i år blev det til en guldmedalje for en dansk mikro-whisky, da et internationalt panel af smagsdommere blindsmagte alverdens whiskyer. Mikrodestilleriet Braunstein fra Køge stod bag den guldvindende whisky og brødrene Claus og Michael Braunstein er nu klar med dens arvtager, kaldet E:5.

E:5 er en røget whisky med en alkoholprocent på 60, og den kommer i 300 flasker, som alle er tappet fra samme sherryfad og uden tilsætning af vand.

- Vi har over 1000 forskellige fade med whisky, og vi eksperimenterer med mange forskellige varianter. Denne gang har vi udvalgt dette sherryfad, som årets bedste. Personligt kan jeg bedre lide denne whisky, end E:4 som vandt guld ved VM, siger Claus Braunstein fra det køgensiske mikrodestilleri.

Whiskyens smag opstår i mødet mellem et bestemt destillat og et bestemt fad. Braunstein eksperimenterer med flere forskellige destillater, og fadene kan tidligere have rummet cognac, sauterne, sherry, bourbon eller være lavet af ny fransk eg. Alle elementer er udvalgt med omhu, men alligevel er slutresultatet langt fra givet på forhånd.

- Det er en naturlig proces med naturens materialer. Den kan man ikke styre fuldstændigt. Derfor vil vi gerne have mange fade i gang, så vi får mange varianter og høster mange erfaringer. Vi kommer helt sikkert ikke til at flaske det hele. Vi får derimod en masse varianter, så vi kan vælge det bedste fad til at gå i handelen med, siger Claus Braunstein.

Braunstein E:4 er netop kommet på gaden som det sidste og femte medlem Edition-serien, som er mikro-whisky med fadstyrke. E:5 er en enkeltfadsaftapning af den røgede slags. Lagringen på et sherryfad giver den røgede whisky en dyb, vinterlig smag, hvor noter af rosin og nødder indgår i smagsoplevelsen. Alkoholstyrken er på 60 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062