23948sdkhjf

Kinesere godkender fire Arla-mejerier

Arinco i Videbæk og Esbjerg Mejeri samt to af Arlas ostemejerier er i disse dage ved at blive godkendt til eksport af kinesiske inspektører.
1. maj 2014 kræver det kinesiske karantæneministerium AQSIQ en særlig registrering af udenlandske mejerier. Uden en godkendelse, ingen eksport. Fire Arla-mejerier ventes godkendt i denne uge og mejerigiganten har banet vej for eksport af flere danske mejeriprodukter. Det skriver Berlingske Business.

- Der er ingen tvivl om at danske mejerier er blandt de første, der efter de nye regler får godkendelse til at sælge til Kina, siger den danske ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen til avisen.

Arla Foods har i samarbejde med de danske fødevaremyndigheder trænet og uddannet cirka 40 kinesiske inspektører i forhold til at opbygge sikre systemer for fødevaresikkerhed. Og samarbejdet med den danske ambassade om at få godkendt danske eksportmejerier er forbilledligt, lyder det fra senior vice president, Frede Juulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.223