23948sdkhjf

Optur til Peter Larsen Kaffe

Mobile kaffebarer og nye offentlige kunder har øget indtjeningen markant hos Peter Larsen Kaffe.
Salget til retail, out-of-home markedet samt specialhandlen har i 2012/13 udviklet sig positivt for Peter Larsen Kaffe, som i året har udbygget sin position på det danske marked. Særligt salget af højkvalitetsprodukter har været stigende i perioden.

Den over 100 år gamle kaffevirksomhed fremviser således et resultat af primær drift på godt 11 millioner kroner mod 3,8 millioner kroner året før. Årets resultat efter skat er også steget fra 2,7 millioner kroner i 2011/12 til 8,6 millioner kroner i 2012/13. Oveni er egenkapitalen vokset fra 31,7 millioner kroner til nu 37,4 millioner kroner.

Desuden er antallet af medarbejdere i perioden øget fra 30 til 37 fuldtidsansatte på trods af, at ledelsen i året gennemført effektiviseringer i organisationen.

I årets løb har virksomheden i øvrigt investeret massivt i markedsføring, kaffemøller, kaffepodier, maskiner samt brygningsanlæg med henblik på at udvide salget til helbønne-segmentet, ligesom man har afholdt udgifter til at udbygge sin position på out-of-home markedet.

Ledelsen forventer en fortsat stabil udvikling, men øgede omkostninger i det nye regnskabsår vil med stor sandsynlighed bevirke et resultat i lidt mindre størrelsesorden.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074