23948sdkhjf

30 erhvervsskolers kantiner nøglehulscerticeres

Måltidspartnerskabet vil støtte nøglehulscertificering af kantinerne på mere end 30 af landets erhvervsskoler med henblik på at øge tilgængeligheden af sundere måltider for skolernes elever.
Fisk, grøntsager og frugt fylder for lidt på menuen hos mænd med korte uddannelser. Det viser et studie af de kortuddannedes måltidsvaner som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevareministeriet.

- Uligheden i sund mad viser, at der er behov for en særlig indsats over for ufaglærte og kortuddannede mænd, der i dag spiser længst fra de officielle anbefalinger, fastslår fødevareminister Karen Hækkerup.

Hun peger på, at en mulighed for at nå dem er at støtte og inspirere virksomheder med mange kortuddannede mænd til at gøre det nemt at spise sundere på jobbet.

Derfor lancerer hun og Måltidspartnerskabet i dag et nyt initiativ, som skal være med til at skubbe til de kortuddannede mænds madvaner.

30 erhvervsskolers kantiner skal gøres sundere
Måltidspartnerskabet går helt konkret i gang med at støtte nøglehulscertificering af kantinerne på mere end 30 af landets erhvervsskoler for ad den vej at øge tilgængeligheden af sundere måltider for skolernes elever. Nøglehullet på spisesteder er en frivillig certificeringsordning, der gør det muligt at nøglehulsmærke sundere retter. Madvarerne, der anvendes, skal leve op til en række krav for indholdet af fedt, sukker, salt, kostfibre og fuldkorn for at opnå certificeringen.

- Med initiativet skal vi give eleverne ”kærlige puf” uden løftede pegefingre ved at vise, at sund mad også kan være lækker. Forhåbentlig kan vi samtidig inspirere dem til at tage mere ansvar for egen sundhed, så eleverne får sundere måltidsvaner med ind i voksenlivet, siger Karen Hækkerup.

I rapporten "Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008" deltog i alt 537 mænd og 535 kvinder i alderen 20-75 år. Alle har registreret deres måltider i syv dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 7500 dage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062