23948sdkhjf

Nyt samarbejde i oksekødsindustrien

Slagterivirksomheden Hjalmer Nielsen Gruppen og Kildegaarden har fra årsskiftet indgået nyt samarbejde.
Efter DLK Aarhus har opløst sit selskab med udgangen af 2013, har Kildegaarden fundet sig en ny samarbejdspartner. Fra 1. januar og fremadrettet bliver det Hjalmer Nielsen Gruppen, der kommer til at stå for slagtningerne på Kjellerup Eksportslagteri. Det oplyser parterne i en meddelelse.

- Det har været vigtigt for os at finde den helt rigtige samarbejdspartner, der kan sikre den høje kvalitet, produkterne i kvalitetsvare-mærket "Kildegaarden - Dansk Kødkvæg" kræver. Og det er vi sikre på, vi har fundet i Hjalmer Nielsen Gruppen, siger Kildegaardens ejer Erik Skovsgård i meddelselsen.

Nyansættelser i slagteriet
Begge virksomheder har hjemme i Himmerland og for Hjalmer Nielsen Gruppen betyder det nye samarbejde en udvidelse af den eksisterende leverandørskare. Dermed bliver der øget aktivitet på slagtegangen og man har derfor allieret sig med to erfarne herrer fra branchen, Mogens Jensen og Frank Belmann, som begge kommer fra DLK Aarhus.

- Vi er rigtig glade for ansættelsen af Mogens Jensen og Frank Belmann. Det er en betydelig styrkelse af vores organisation, som gør os til en endnu stærkere spiller i branchen, siger direktør i Hjalmer Gruppen, Lars Andersen.

Hos Hjalmer Nielsen bliver de to nye medarbejdere sammen ansvarlige for indtransport, slagtning og udvælgelse af den rette kvalitet til Kildegaarden.

Hjalmar Nielsen Gruppen ejer desuden kødopskæringsvirksomheden Himmerlandskød A/S.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078