23948sdkhjf

DLG lukker ned på Fyn

DLG indstiller sin foderproduktion i Svendborg og opsiger flere medarbejdere.
DLG vil i løbet af 2014 flytte sin foderproduktion fra Svendborg til koncernens øvrige fabrikker, men fortsætter sine aktiviteter med korn og råvarer ved havnen i Svendborg. I forbindelse med lukningen opsiges produktionsmedarbejderne.

- Vi har i DLG konstant fokus på at styrke konkurrencekraften og være en attraktiv samarbejdspartner over for vores kunder. Vi har effektiviseret fabrikkerne i en sådan grad, at vi nu kan producere det samme på færre fabrikker, siger Vagn Hundebøll, direktør for DLG Supply i en pressemeddelelse.

Fremover vil DLG fortrinsvis servicere Fynsområdet fra DLG's fabrik i Kolding, som løbende er moderniseret og nu opgraderes i forhold til produktion af fjerkræfoder.

Lige siden 1901, hvor FAF blev stiftet, har FAF og sidenhen DLG haft aktiviteter på havnen i Svendborg. Det vil der også være fremadrettet, da Svendborg Havn fortsat vil være centrum for håndtering af korn. DLG vil have plads til at modtage op til 25.000 tons korn.

Fabrikken i Svendborg har haft en årlig produktion på ca. 190.000 tons foder, svarende til ca. 16.000 tons om måneden. Der er ikke sat en endelig dato for lukningen, men fabrikken forventes at være afviklet i løbet af året.


Læs mere om: DLG
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082