23948sdkhjf

Mejeristuddannelse holder på eleverne

Hele 50 procent af eleverne på en erhvervsuddannelse dropper ud, viser undersøgelse. Men Skandinaviens mejeristuddannelse i Odense formår at holde på eleverne.
Hvor andre erhvervsuddannelser kæmper med store elevfrafald, så har Skandinaviens eneste mejeriuddannelse i Odense en bemærkelsesværdig lav frafaldsprocent.

Kold College konstaterer en frafaldsprocent på 7,8 procent efter grundforløbet, mens blot 1,5 procent af mejeristeleverne springer fra inden hovedforløbets afslutning. Resten fortsætter i praktik og senere ud i den mejeribranche, der årligt afleverer omkring 15 milliarder kr. i nationalregnskabet.

- Mejerifaget er kendetegnet ved fordybelse, nogle særdeles faste daglige strukturer samt et arbejde med produkter, der kræver årvågenhed. Allerede som mejerielev mærker man, at det gør en forskel for mejeriproduktionen, at man er der på daglig basis. Det er med til at fastholde motivationen, mener Bjarne Vagn Larsen, uddannelseschef Kold College, Mejeri.

Mejeriuddannelsen, der i år kan fejre 125 års jubilæum, modtager ikke kun elever, som er fuldstændig afklarede om at gå mælkevejen. Mange søger mejeriuddannelsen efter først at have forsøgt sig på andre uddannelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062