Den danske slagtekyllingebranche har styr på resistente bakterier
For at nedbringe forekomsten af ESBL har blandt andet de skandinaviske lande presset engelske avlsdyrsleverandører til at stoppe brugen af cefalosporiner, som er bredspektrede antibiotika. Det giver nu udslag i faldende forekomster af resistente bakterier.
Modelfoto/Colourbox.
Af Henrik Eilers
I 2012 udfærdigede den danske slagtekyllingeproduktion en handlingsplan mod ESBL i slagtekyllinger sammen med de øvrige skandinaviske lande og det engelske avlsselskab Aviagen, som leverer forældredyr til den danske produktion. Da stod det nemlig klart, at problemet med ESBL bakterier med stor sandsynlighed kan spores tilbage til avlsdyrene.
Pres på leverandør af avlsdyr
De danske slagtekyllinger stammer fra oldeforældredyr i England. Bedsteforældredyr eksporteres fra England til Sverige – og forældredyr eksporteres fra Sverige til Danmark. I 2011 viste overvågningen af de til Sverige importerede bedsteforældredyr, at der var ESBL i samtlige importerede flokke. Som et af de første avlsselskaber stoppede Aviagen efter pres fra blandt andet de skandinaviske lande med at anvende cefalosporiner 1. januar 2012.
- Efter at Aviagen stoppede med at bruge cefalosporiner, faldt forekomsten til 33 procent i 2012, og i 2013 blev der kun fundet en positiv bedsteforældreflok i Sverige. Her i 2014 er der ikke blevet fundet positive bedsteforældreflokke i Sverige, siger chefdyrlæge i Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl.
Samtidig er andelen af positive forældredyrsflokke i Sverige i sidste kvartal af 2013 faldet fra et højt niveau til 10 procent, hvilket ifølge Jan Dahl er et tegn på, at handlingsplanen virker efter hensigten.
- I foråret 2014 vil den danske slagtekyllingeproduktion i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen overvåge forekomsten i de danske forældredyrsflokke for at følge, at den positive udvikling fortsætter. ESBL-forekomsten i danske slagtekyllinger er svagt faldende allerede, men den fulde effekt vil først kunne ses i slutningen af 2014 og 2015, når effekten fra de frie bedsteforældreflokke slår igennem i slagtekyllingeproduktionen, siger Jan Dahl.
ESBL ikke farlig for danske forbrugere
Jan Dahl oplyser, at risikoen for overførsel af ESBL-producerende bakterier fra kød kan fjernes ved almindelig god køkken-hygiejne, hvor kødet varmebehandles korrekt, og hvor der anvendes separate redskaber til kød og andre fødevarer.
- Selvom ESBL fra dansk slagtefjerkræ med stor sikkerhed ikke udgør nogen større risiko for mennesker, så længe god køkkenhygiejne holdes, ønsker branchen ikke, at ESBL skal forekomme i fjerkræ. Danske slagtekyllinger har, sammenlignet med slagtekyllinger udenfor Skandinavien, en meget høj fødevaresikkerhed. Det danske salmonella-program er meget ambitiøst, og danske slagtekyllinger er ikke længere en kilde til salmonellainfektioner hos danskere, pointerer Jan Dahl.
Antibiotika-forbruget til danske slagtekyllinger er meget lavt, hvilket også afspejler sig i den meget lave resistens-forekomst hos bakterier i danske kyllinger (EFSA). Mere end 90 procent af alle slagtekyllinger modtager ikke antibiotika-behandling på noget tidspunkt i deres liv.
Den type af ESBL, der findes hos kyllinger, ses kun sjældent hos mennesker.
