Fridays-restauranter gør entre i Danmark
NSP, der er Burger Kings største franchisetager i Norden, har indgået aftale med den amerikanske casual dining-kæde Fridays og planlægger åbning af fem nye restauranter på dansk jord.
- Vi er virkelig glade for samarbejdet med Fridays og ser frem til de muligheder, som kædens bar- og restaurantkoncept kan give Danmark. Casual dining-segmentet er i de seneste år vokset betydeligt i hele Skandinavien og vi tror nu, i samarbejde med Fridays, at tiden er inde til at introducere verdens førende casual dining kæde i Danmark, siger Morgan Jallinder, vd för NSP.
Den amerikansk-ejede restaurantkæde er i forvejen repræsenteret med 900 restauranter i mere end 60 lande.
- Fridays fortsætter sin ekspansive vækst. Bare de seneste fire år har vi ved hjælp af vores franchisetagere rundt om i verden åbnet 120 nye restauranter. Med den fremgang og positive respons, vi har fået i Norden, er vi overbeviste om, at lanceringen på det danske marked er et naturligt step i forhold til at vokse i Europa. Vi er meget glade for at få mulighed for at arbejde sammen med NSP i Danmark, en virksomhed vi har stor respekt for, siger Stefan Eriksson, Vice President for franchisevirksomheden Fridays International.
Fridays bar- og restaurantkoncept kræver store og centralt beliggende lokaler, og ifølge Morgan Jallinder har NSP påbegyndt jagten efter egnede forhold, men han pointerer, at det kan tage lidt tid at finde de helt rigtige placeringer.