Vand-millionær sætter fuldkornsdrik i handlen
Forretningsmanden Allan Feldts nyeste skud på stammen lander nu i Inco.
- Vi er rigtig glade for at lande på hylderne hos Inco, der er kendt for at være foregangsmænd, når det kommer til nye, interessante produkter. Seimeis fuldkornsdrik er netop en helt ny afart af frugtdrik med fokus på sundhed og ved at blive lanceret hos Inco, når vi ud til en masse nye kunder, der kan se tendensen med fuldkorn og frisk, lokal frugt, og som tænker over, hvad de drikker, siger Allan Feldt om det nyeste produkt i Seimei-serien.
Læs også: Aqua dór-mand vil sælge fuldkornsdrikke fra Lolland
Flere forhandlinger er netop nu ved at blive lukket hos detailkæder, både herhjemme og i udlandet, og Allan Feldt forventer, at Seimeis fuldkornsdrik vil komme bredt ud allerede i dette forår.
Bag drikken står, udover Allan Feldt, en ingeniør og en agronom fra Lolland og forskerparken Capnova ved Roskilde.