23948sdkhjf

Foss på opkøbsjagt efter rekordoverskud

Den danske måleapparatproducent Foss har med rekordoverskuddet næsten nået sit indtjeningsmål, nu går man efter at nå omsætningsmålet på 2,2 mia. kr. i 2015.
I 2012 nåede måleapparatproducenten Foss i Hillerød en omsætning på 1,7 mia. kr., og det ventes, at Foss for 2013 kan fremlægge et regnskab med et driftoverskud på 427 mio. kr., en overskudsgrad på 24 og en omsætning på 1,76 mia. kr. Det oplyser Berlingske.

Indtjeningsmæssigt er man tæt på målet, mens omsætningen lige mangler det sidste for at runde de 2,2 mia. kr. i 2015.

De rigtige teknologier lokker
Hos Foss hælder man mest til at presse omsætningen frem via organisk vækst, men hvis det rigtige selskab med de rigtige teknologier melder sig, så er adm. direktør Torben Ladegaard ikke afvisende overfor opkøb.

- Vi har faktisk et team, hvis eneste opgave er at kigge på opkøbsmuligheder. Vi har ikke foretaget store opkøb endnu, men det kan komme, siger Torben Ladegaard, der peger på vandkvalitet som et nyt område for Foss, der i dag primært betjener måleapparater inden for fødevareindustrien og primærlandbruget.

Udover opkøb skal Foss nå omsætningsmålet dels via investeringer i markedsudvikling i blandt andet Brasilien, Mexico, Østasien og Afrika og dels via forskning og udvikling, med et mål om at lancere fem nye produkter hvert år.

Rekordoverskud hentes i Indien
At man i 2013 har hevet et rekordstort overskud hjem skyldes helt klart virksomhedens nye måleapparater, der produceres og sælges i Indien.

Foss har udviklet et måleapparat, der skal hjælpe de små indiske mejerier og opkøbere af mælk med at afsløre mængden af fedt og protein i en liter mælk. Det skyldes, at indiske bønder for at øge fedtprocenten og opnå en højere afregningspris ændrer på mælken ved at tilsætte sukker, vand eller olie.

Måleapparatet skal hjælpe inderne, da det kan koste stort for et lille firma, hvis der kan sås tvivl om ægtheden eller kvaliteten af et produkt. Og så skal måleapparatet hjælpe Foss i jagten på omsætningsmålet for 2015.

Foss har hovedsæde i Hillerød og vil i fremtiden koncentrere sin produktion i netop Hillerød og i Suzhou i Kina.
Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095